Sådan får du dine møbler til at stå som nye

Har du nogle gamle møbler, som du godt kunne tænke dig at få opfrisket på den ene eller anden måde? Eller har din sofa fået en plet, som synes umulig at få af? Uanset dine behov kommer vi i denne artikel med nogle gode bud på, hvordan du kan få det allerbedste ud af dine brugte møbler.

Læg nyt stof på i stedet for at skifte ud

Det kan være tiltalende at skifte hele møblet ud, bare fordi stoffet er lidt beskidt og slidt. Men det er faktisk ikke så svært at skifte stoffet ud udelukkende nu om dage, hvis du har købt dine møbler de rigtige steder. Møbelstof er markant billigere end hele møbler, og man kan sagtens selv skifte sit stof ud. Det giver samtidig muligheden for nye farver og nye materialer.

Pletter på sofaen?

Har du spildt noget chokolade på betrækket, eller har du været lidt uforsigtig med kaffen, mens du så tv? Pletter på sofaen vil komme, og det kan du ikke undgå. Men det kan fikses. Dup lidt vand på området med en klud, og hæld kartoffelmel på det våde område. Lad det sidde og trække pletten ud i 10 minutter. Herefter kan du støvsuge melet af, og det vil både have absorberet vandet og pletten.

Støvsug jævnligt

Du kan forhindre meget støv i at ophobe sig med jævnlig rengøring af dine hynder. Der sætter sig nemlig virkelig meget snavs i, som er meget tydeligt til stede, hvis du slår på hynden. Hvis du synes, at du nyser meget i sofaen, kan det være på grund af støv.